Viking

Vikingernes foretrukne våben var den bredbladede kampøkse. Nummer to på krigsvåbenlisten var sværdet. Klingerne var damascerede, det vil sige, at klingen var smedet dels af kulstoffrit, dels af opkullet stål, hvad der giver et mønster af lyst og mørkt stål. Klinger fra Rhinlandet i Frankerriget var utroligt eftertragtede på grund af den høje kvalitet.

Til forsvar brugte vikingerne et skjold. Man ved ikke med sikkerhed, hvor udbredt vikingehjelmen var, men man har fundet frem til, at de ikke havde horn. Brynjerne var kun de rigeste vikinger beskåret.

Vikingerne var berygtede som krigere. Dette skyldtes nok både deres berserkergang, fremkaldt af giftige urter og deres religion, asetroen. Asetroen der er beskrevet i den nordiske mytologi fremhæver at en rigtig mand skal dø i kamp. Derved ender han sine dage som kriger i Asgård, blandt guderne. En vikingekriger der dør af alderdom eller sygdom i sin seng (lider strådøden) ender i Hel, et trøstesløst sted under Asgård, hvor uhyret Hel hersker over de ulykkelige sjæle. En rigtig viking frygtede denne død og var derfor ikke bange for krig og kamp.